Retur til forsiden »

 

 

Sendt pr. mail til Johannes Due, Sygesikringen Danmark

27.11.2008.

 

 

Kære formand for "Sygesikringen Danmark" Johannes Due
 
Jeg skriver dels i min egenskab af mangeårigt medlem af sygesikringen Danmark og nylig mor til et adoptivbarn på et år fra etiopien. Samtidig er jeg bestyrelses medlem i lokal foreningen København i Adoption & Samfund.
 
Netop hjemkommet med barn forsøger jeg, at tilmelde min søn. Jeg tror lidt naivt, at et barn vel er et barn og at jeg fordi jeg har været medlem så længe, blot kan tilmelde ham uden videre, som folk der får børn på biologisk vis jo kan det.
Det er så ikke tilfældet. Så snart man krydser "ja" i ruden adoptivbarn, skal man angiveligt udfylde en fuld helbredserklæring i lighed med den man udfylder når man skal optages på almindeligvis. Dette er en klar forskelsbehandling i forhold til folk der ikke adopterer.
 
Mit barn er født med et lille hul i hjertet, en såkaldt ventrikel septum defekt, hulet er 4 mm og umidelbart har han ingen problemer af dette. Måske skal det opereres, måske ikke. Mange børn bliver født med dette og mange vokser fra det. Uanset om det skal opereres eller ej så er det ikke en udgift der nogensinde kommer til at honoreres af Danmark. Samtidigt havde han ved hjemkomsten infektion i huden pga ubehandlet børneeksem. Han fik derfor 10 dage på antibiotika. Siden er hans hud klaret op og yderligere medicin har ikke været nødvendig.
 
Jeg er et ærligt menneske og kunne ikke drømme om, at udfylde helbredserklæringen usandt. Det har den konsekvens, at han nu er blevet afvist som medlem pga "sit medicin forbrug" og sin "kroniske sygdom". På det personlige plan, kan jeg synes det er lige hårdt nok, at have "medicin forbrug" pga af én antibiotika behandling, hvilken barndom er helt antibiotikafri og børneeksem må der være mange medlemmer som får hjælp til.
Jeg kan have forståelse for, at man ikke vil tegne "operationsdækning på lige hjertekirugi" og "alvorlig sygdom" hvis dette har med hjertet, at gøre. Mindre hjertefejl er der op imod 25% af alle danskere der har og bliver det opereret, så er det der ikke længre. Min søn er alså ikke kronisk syg og for øvrigt er han sund og rask.
 
Samtidig med, at min søn bliver afvist som almindeligt gruppe 5 medlem, så foregår der i adoptiossammenhænge en livlig debat om forskelsbehandling af adoptivbørn. Mange skriver at de absolut ingen problemer har haft. Andre at de står i samme situation som mig. Det fremgår så ikke af indlæggene om de folk der ikke har haft problemer, ikke har det fordi de kan leverer en "ren" helbredserklæring, eller om de har fået lov, at optage deres børn på linje med børn der ikke er adopteret.
Om man kan klare en helbredseklæring må jo i mange tilfælde bero på tilfældigheder, om man fx. har fået sit barn hjem tidligt nok til, at det ikke har nået at fejle noget, eller man ikke har oplysninger om evt medicinkrævende infektioner. Samtidigt går adoptivbørn igennem nogle ret omfatende helbredsundersøgelser, som gør at eksempelvis en mindre hjertefejl opdages tidligt. Skulle alle nyfødte screnes for både HIV, hepatitis og andre infektioner, samt diverse medfødte lidelser, så ville der nok være en del af dem der optages automatisk, der ikke ville klare de krav der stilles til adoptivbørn.
 
Både som mor og på vejne af andre adoptanter i min egenskab af bestyrelsesmedlem, håber jeg at Danmark vil revurderer sin politik på dette område.
Jeg er bekendt med og har læst Adoption & Samfunds formands brev til jer og håber at dette indlæg kan indgå i jeres vurderinger, som et partsindlæg. Netop fordi I så kan se hvad det er for problemer, der diskvalificererer et iøvrigt sundt, rask og helt almindeligt barn fra at blive automatisk optaget.
 
mvh Birgitte Larsen
medlem i Danmark nr: 445829

 

___________________________________________________________________________

 

Opdateret 28-11-2008, Svar fra Sygesikringen Danmark:

Samme dag som mit brev til formanden for sygesikringen Danmark fik min mail, fik jeg følgende svar tilbage. Danmark har angiveligt ændret politik mht. optag af adoptivbørn og det er jo dejligt. Jeg har så lige søgt om optagelse af min dreng nogenlunde samtidigt med denne ændring, som så ikke har nået at slå igennem.

Så hvis andre sidder i samme situation, med et meget frisk afslag. Anbefaler jeg, at man henvender sig igen.
 
Og tak til Johannes Due for hurtig tilbagemelding og til Danmarks bestyrelse for den ændrede politik.

God Jul
 
Birgitte Larsen



From: DUE@sygeforsikring.dk
Date: Thu, 27 Nov 2008 13:26:19 +0100
Subject: SV: optag af adoptivbørn i Danmark

Kære Birgitte Larsen

 

Tak for din mail. Som meddelt i brev af 13. november til Michael Paaske, har "Danmarks bestyrelse på mødet den 12. november ændret praksis vedr. optagelse af adoptivbørn.

 

Vi har, som du selv er inde på, indarbejdet spørgsmål om adoptivbørn, når der udfyldes indmeldelsesblanket på vores hjemmeside. Det har givet anledning til henvendelser til vores medarbejdere i lighed med din henvendelse. Medarbejderne har derfor opfordret direktionen til at revurdere praksis.

 

Dette er sket på ovennævnte bestyrelsesmøde, hvor følgende indstilling blev fremlagt:

 

Direktionen anbefaler på baggrund af ovenstående, at hovedbestyrelsen tillader en fravigelse af ”Danmarks forsikringsbetingelser §§ 1.2.1 og 1.2.2 på trods af en forøget risiko, når det handler om adoptionsbørn.

Børnene kan imidlertid kun blive optaget efter 1.2.2, såfremt adoptivforældrene var medlem af ”Danmark” på barnets fødselstidspunkt.

 

Bestyrelsen tiltrådte indstillingen, som efterfølgende (19. nov.) er blevet kommunikeret ud til vores medarbejdere.

 

Du har været medlem af "Danmark" før barnets fødsel. Dit barn vil derfor kunne optages i "Danmark" i samme gruppe som dig selv.

 

Jeg vil bede rette kontakt til afdelingschef Henriette Borges, så vil hun sørge for, at dit barn bliver optaget.

 

Venlig hilsen

 

Johs. Due, Adm. direktør