Forsiden

Bestyrelsen

Rådgivere

Buster

                                                 

Kommende arrangementer

Kontakt os

  webmaster

 

Artikler mm.

 

 

Kender du adoptionslegestuen ”Buster”?

 


Vi mødes hver mandag kl. 9,30 - 11,30 i Fritidshjemmet Saxolitten på Vesterbro.

 

Fritidshjemmet ligger i Saxogade mellem Sønder Boulevard og Istedgade i det der heddder "De røde baner". Det er i en "barak" på banerne.

 

Det er let at finde parkering, og vi er uden for de dyre områder. Kommer du med offentlig transport er der ca. 10 minutters gang fra Dybbølsbro station.


Der er oprettet en mailingliste på groupcare, hvor man kan tilmelde sig, og derved følge med i legestuens færden.

Meld dig til mailinggruppen lige her - tryk tilmeld.

Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte Janet Majlund på mail janetmajlund@ofir.dk

 

Rammerne for legestuen:

Velkommen i Buster


Det er dejligt I kommer, så der kan blive ved med at være en legestue til adopterede og deres forældre.

Legestuen er ikke bemandet, og det er derfor vigtigt, vi hjælper hinanden.

Vi er gæster på Saxolitten, og vi hjælpes alle med at pleje kontakten, og overholde de aftaler vi har.

Vi har følgende aftaler, som gerne skulle gøre det let for alle:

- legestuen er fra 9.30 til 11.30. Personalet åbner lokalerne, og vi hjælpes ad med at rydde op, så de har lokalerne kl.11.30.

- vi må selvfølgelig bruge køkken og toilet, og er ellers i lokalerne til højre for køkkenet. På den måde kan Saxolittens personale lave forberedelse, holde møder etc. i deres kontor.

- Vi har den øverste hylde i den første reol. Her har vi te, kaffe, krus etc. og vores eget legetøj.

- Vi må gerne lege med stedets legetøj, som vi selvfølgelig passer på og rydder op efter os.

- Vi skiftes til at fylde vores kasse op med kaffe, te, engangskrus, knive etc.

- Vi skiftes til at medbringe brød, det aftaler vi over nettet eller fra gang til gang.

- Tag brugte lugte-bleer med når I går.

- Ca. kvart over 11 går vi i gang med at rydde op efter os. Vi hjælpes ad til vi er færdige! Giv evt. et bidrag tidligere, hvis det passer bedst til Jeres børn. Der skal fejes under bordet og hvor det ellers er nødvendigt.

Vi håber, at du og dit barn får gode stunder og venner i Buster.

Tag godt imod hinanden! Det kan betyde rigtig meget for en barsel, med gode legekammerater.

 

 

 

 


 


 


 

 

 

 

  

 

koebenhavn.adoption.dk ©2008

         

        

                     Legestuen Buster