Snydemor er barsk læsning – og god at blive klog på
Anmeldt af Inge Hviid Jensen
’Snydemor’ er en autentisk beretning om adoption af to søskende fra et latinamerikansk land. Vi oplever - gennem referat, refleksioner og replikker - forløbet gennem adoptivmoderens øjne og hjerte, fra tiden før afrejsen og frem til den ældste af de to søskende bliver teenager.
Familien er svensk og har i forvejen en datter i skolealderen. De bor på landet og har en idealistisk drøm om at tage et forældreløst barn til sig – gerne fra et spansktalende land, fordi de selv taler spansk. Familien får tilbudt et søskendepar, en bror på 2 og en søster på 5, som de takker ja til.
Vi følger familien på turen til børnehjemmet, oplever forældrenes forventninger og selve det fantastiske møde med børnene. Vi lever med i de forunderlige og noget langtrukne hvedebrødsdage i landet. Siden oplever vi forældrenes stigende fortvivlelse over, hvordan de to børn hver på deres måde giver luft for de mange frustrationer, de har med i bagagen. Pigen aggressiv, utilregnelig og dominerende, drengen indadvendt og resignerende. Forældrene forsøger at holde sammen på familien med snart den ene snart den anden strategi. Pigen er klart det største problembarn, idet hun ikke vil lade sin nye mor (og far) komme tæt på sig selv. Hun svinger mellem at spille føjelig – for det næste øjeblik uden varsel at eksplodere med verbale eller fysiske udfald mod både forældre og lillebroren, som forældrene er nødt til at beskytte. ’Snydemor’ er et af de hyppigst anvendte skældsord i forhold til moderen. Der lægges ikke fingre imellem i beskrivelsen af dramatikken omkring forældrenes mange forsøg på at skabe ro og familiesammenhold.
Det er absolut ikke en ’happy ending’-historie. Blottet for sentimentalitet oplever vi forældrenes tur gennem følelsesregistret, fra de store forventninger over følelsen af utilstrækkelighed og skammen over måske ikke at være god nok til erkendelsen af, at de er oppe mod stærkere kræfter, end selv de mest ressourcestærke forældre kan stå model til. Konflikterne udarter og forældrene spilles ud mod hinanden i en sådan grad, at ægteskabet til sidst hænger i en tynd tråd. Det ender ikke med en skilsmisse, men med en anbringelse uden for hjemmet af den ældste af de to søskende. Hjerteskærende læsning, hvor man ind i mellem spørger sig selv: Hvorfor i himlens navn søger de dog ikke tidligere kvalificeret hjælp? Forældrene konsulterer ganske vist en psykolog og får nogen hjælp til om ikke andet så at forlige sig med situationen, men det har også i Sverige velsagtens været svært at finde rigtig kvalificeret rådgivning i forhold til tilknytningsproblematikken. Og for fortælleren har det været rigtig svært at kaste håndklædet i ringen og erkende over for omgivelserne (og sig selv), at hun ikke kunne magte situationen.
Uanset at scenen er henlagt til Sverige, kan formentlig mange danske adoptivforældre til sent adopterede børn nikke genkendende til problematikkerne. Der gives ikke moraliserende anvisninger til, om forældrene burde have handlet anderledes. At professionel rådgivning og ekstern assistance har været påkrævet, er man dog ikke i tvivl om. Bogen er absolut læseværdig såvel for andre i samme situation som for udenforstående eller pårørende, der gerne vil vide mere om tilknytningsproblematikken. Godt oversat af Kirsten Korning.
Snydemor er udgivet af Abrakadabra Forlag, Askov, Danmark, 2006. ISBN 87-989488-5-7. Kan bestilles på abrakadabraforlag@mail.dk eller lånes på de københavnske biblioteker.
