Retur til forsiden »

Lokalforeningens sommerpicknik 2008

Søndag den 1. juni 2008 - den internationale børnedag, inviterede Adoption & Samfund København på picknik i Frederiksberg Have.

Vejrguderne var mildt stemt, for solen skinnede fra en skyfri himmel ned på ca.50 sommerklædte glade voksne og børn, der mødte op med madkurve og tæpper.

Først tilbragte vi et par timer på plænen ved den kinesiske pavillon. Her blev der spist madpakker, leget, snakket og hygget til den store guldmedalje. Mange af børnene var også henne og køle de varme tæer i kanalens kolde vand.

Efter et par timers hygge var det tid til dagens clou. I tre store robåde blev vi sejlet en dejlig tur rundt på kanalerne. Rorsmændene fortalte spændende historier om det vi passerede undervejs, og vi så både søde små ællinger og store majestæstiske fiskehejrer.

Efter sejlturen gav foreningen is til alle børnene, og så var det officielle program slut. En del valgte dog en lille ekstra tur på legepladsen inden der blev sagt tak for i dag.

En helt igennem dejlig picknik. Og her kommer billederne der beviser det :-)